Skip to main content

Vedtægter

CCS-vedtægter 2023

KAPITEL 1
SKOLENS NAVN, ADRESSE & OPRETTELSESÅR

§1. Skolens navn er ”Den selvejende institution Copenhagen City School”. Stk. 2. Skolen er oprettet i år 1995.

Stk. 3. Skolen har hjemsted i Københavns kommune på adressen Gammel Kongevej 15C, 1610 København V.

Stk. 3. Skolen er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution.

KAPITEL 2
SKOLENS ORGANISERING & DRIFT

§2. Skolen er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. CVR- nr.: 18592177
Stk. 2. Skolens drift gennemføres ved offentligt tilskud og ved egendækning efter friskoleloven, skolepenge

for eleverne, forældrebetaling for skolefritidsordning og eventuelt ved bidrag fra andre.

Stk. 3. Skolens midler må kun komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Stk. 4. Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen.

Stk. 5. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.

Stk. 6. Anbringelse af likvide midler skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne herom i friskoleloven, og må ikke anbringes på konti, som andre end skolen har rådighed over.

Stk. 7. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.

1

CCS-vedtægter 2023

KAPITEL 3 SKOLENS FORMÅL

§3. Skolens formål er at drive privat grundskole efter den til enhver tid gældende lovgivning for friskoler og private grundskoler m.v. Skolen giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1. – 9. klassetrin.

Stk. 2. Skolen skal give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 3. Skolen har efter sit formål og i hele sit virke at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Stk. 4. Skolens værdigrundlag er at skabe et rigt og mangfoldigt miljø, hvor eleverne kan udfolde deres værdier og overbevisninger. Skolen vil skabe et miljø, hvor eleverne når deres faglige og sociale potentiale

KAPITEL 4 BESTYRELSENS OPGAVER

§4 Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen Stk. 2. Bestyrelsen har ansvaret for skolens økonomi og drift

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder og øvrige personale. Bestyrelsen kan overdrage skolens leder sin ret til at ansætte og afskedige skolens øvrige personale, en kan repræsentant fra bestyrelsen være til stede.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af skolepenge
Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af forældrebetalingen for skolefritidsordningen (Galaksen).

Stk. 6. Bestyrelsen træffer i fællesskab med generalforsamlingen beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Stk. 7. Bestyrelsen træffer i fællesskab med generalforsamlingen beslutning om ændring af skolens vedtægter.

Stk. 8. Udenfor de tilfælde, hvor bestyrelsen efter loven skal drage omsorg for likvidation af skolen, træffer bestyrelsen i fællesskab med forældrekredsen beslutning om skolens nedlæggelse.

2

CCS-vedtægter 2023

Stk. 10. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år i overensstemmelse med gældende regler udarbejdes en retvisende årsrapport, som underkastet betryggende revision efter de gældende regler af en revisor valgt af bestyrelsen.

Stk. 11. Bestyrelsen træffer beslutning om ethvert spørgsmål om skolen, som bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om.

Stk. 12. Bestyrelsen skal føre protokol over sine beslutninger og indføre konstateret inhabilitet i protokollen

Stk. 13. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem lovgivning og vedtægternes ordlyd skal lovgivningen følges, bestyrelsen har ansvaret for, at skolens vedtægter til enhver til er i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 14. Bestyrelsens medlemmer er ikke ved udøvelsen af bestyrelseserhvervet undergivet beslutninger truffet af den organisation, institution eller lignende, som har valgt eller udpeget disse

§5. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer kan ikke modtage honorar eller lignende betaling af skolens midler for

varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne er omfattet af forvaltningslovens kapitel 2 og 8 om inhabilitet og tavshedspligt

Stk. 4. Skolen kan udbetale kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer efter reglerne i tjenesteaftalen jf. Finansministeriets cirkulære nr. 122212 af 30. juni 2000

3

CCS-vedtægter 2023

KAPITEL 5
BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING, FUNKTIONSMÅDE OG FUNKTIONSPERIODE

§6. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som alle vælges af og blandt forældrene til elever på skolen (forældrekredsen).

Stk. 2. Hvert år vælges for et år et af forældrekredsen fastsat antal suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne dog mindst én suppleant.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er 4 år. 1) Suppleanternes funktionsperiode varer højest 1 år.

Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer, skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark, og alle skal være myndige.

Stk. 5. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, jf. § 11, stk. 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 6. Skolens medarbejdere kan ikke være medlem af bestyrelsen.

Stk. 7. Medarbejdere på skolen kan deltage i valg af bestyrelsen, hvis de samtidig er forældre til elever på skolen.

Stk. 8. Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen øjeblikkeligt, hvis medlemmet ikke opfylde de betingelser for medlemskab af bestyrelsen, som følger af friskoleloven §5 og skolens vedtægter.

Stk. 9. Udtræder et bestyrelsesmedlem i funktionsperioden, indtræder suppleanten for resten af funktionsperioden. Hvis der ikke er en suppleant, skal der hurtigst muligt vælges et nyt bestyrelsesmedlem for den udtrædendes resterende funktionsperiode.

Stk. 10. Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske, og kan i øvrigt fortsætte i bestyrelsen, selvom de ikke har børn på skolen, indtil bestyrelsesmedlemmets valgperiode udløber.

Stk. 11. Forældrekredsen kan på et forældrekredsmøde afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer i funktionsperioden, såfremt dagsordenen for mødet indeholder et punkt om afstemning om afsættelse af et eller flere bestyrelsesmedlemmer med angivelse af, at afsættelse sker ved almindelig stemmeflerhed.

4

CCS-vedtægter 2023

Stk. 12. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed, der mindst skal indeholde bestemmelser om, hvordan indkaldelse til bestyrelsesmøder skal ske.

Stk. 13. Bestyrelsen konstituerer sig selv, og formanden vælges af og blandt bestyrelsens medlemmer. Stk. 14. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 15. Bestyrelsen træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt de tilstedeværende ved kvalificeret flertal.

Stk. 16. Formanden har veto, i tilfælde hvor en beslutning som skal træffes af bestyrelsen, har stemmelighed.

Stk. 17. Skoleledelsen kan deltage i bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret. Bestyrelsen kan beslutte, at de pågældende ikke kan deltage ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere.

KAPITEL 6
SKOLENS LEDER OG ØVRIGE PERSONALE

§7. Skolens ledelse varetager den daglige pædagogiske ledelse af skolen.
Stk. 2. Skolens leder har ansvaret for, at den daglige drift af skolen er forsvarlig og i overensstemmelse med

gældende regler og vilkår.

Stk. 3. Skolens leder og skolens øvrige personale er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 og 8 om inhabilitet og tavshedspligt m.v.

KAPITEL 7
SKOLENS FORÆLDREKREDS OG FORÆLDRENES RETTIGHEDER

§8. Forældrekredsen består af personer, som har forældremyndighed over elever på skolen

Stk. 2. Forældrenes rettigheder efter vedtægten og loven tilkommer den eller de personer, der har forældremyndigheden over eleven. Skolen kan anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne, dog ikke for så vidt angår spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed.

5

CCS-vedtægter 2023

Stk. 3. Skolen fører en liste over de personer, som har tilmeldt sig som hørende til forældrekredsen. Forældremyndighedsindehavere har altid ret til at udøve deres rettigheder, uanset om de er optaget på listen.

§9. Generalforsamlingen består af forældrekredsen. Generalforsamlingen skal afholdes hvert år på skolen eller en anden lokation inden udgangen af maj.

Stk. 2. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen ved almindeligt brev, e-mail eller anden sikker forsendelsesmetode med mindst 14 dages varsel med dagsorden.

Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for at indkalde til generalforsamling, og at denne når til forældrekredsens kundskab. Dagsorden skal mindst indeholde:

1) 2) 3) 4)

5) 6) 7) 8) 9)

Valg af dirigent
Bestyrelsen aflægger beretning
Bestyrelsen forelægger det reviderede og godkendte årsrapport til orientering Forældrekredsen foretaget valg af bestyrelsesmedlemmer, som skal være fysiske personer fra forældrekredsen
Valg af tilsynsform
Valg af suppleanter
Valg af bestyrelsesmedlemmer
Indkommende forslag
Evt.

Stk. 4.
før generalforsamlingen.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage

Stk. 5. Hvert medlem har én stemme

Stk. 6. Der kan gives fuldmagt til en fysisk person, med hvem man har fælles forældremyndighed over et barn på skolen. Fuldmagten skal være fysisk skriftlig eller elektronisk.

Stk. 6. Bestyrelsen er ansvarlig for at det alene er forældrekredsen, der stemmer på generalforsamlingen.

Stk. 7. Forældrekredsmødet er beslutningsdygtigt uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. Forældrekredsmødet træffer beslutninger ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 8. Forældrekredsen træffer selv afgørelse om, hvorvidt personer uden for forældrekredsen kan deltage i forældrekredsmøder og i givet fald hvilke personer.

6

CCS-vedtægter 2023

Stk. 9. Der skal føres protokol over det på forældrekredsmøder vedtagne. Protokollen skal underskrives af dirigenten.

Stk. 10. Valghandlinger skal være hemmelige, hvis et eller flere medlemmer af forældrekredsen ønsker det.

Stk. 11. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når skolens bestyrelse beslutter det. Ekstraordinært generalforsamling skal i øvrigt indkaldes af bestyrelsen, når mindst 2 medlemmer af bestyrelsen eller en tredjedel af medlemmer af forældrekredsen skriftligt kræver det. Indkaldelsen sker som ved ordinært forældrekredsmøde.

Stk. 12. Skolens ansatte samt kandidater til bestyrelsen og til tilsynsførende kan ikke være dirigent på generalforsamlingen.

Stk. 13. Kandidaterne til bestyrelsen er valgt i rækkefølge efter størrelsen af de personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.

§10. Generalforsamlingen har kompetence til at træffe beslutning om

  1. 1)  Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

  2. 2)  Godkendelse af skolens værdigrundlag

  3. 3)  Køb, salg og pantsætning af fast ejendom efter indstilling fra bestyrelsen

  4. 4)  Vedtægtsændringer efter indstilling af bestyrelsen

  5. 5)  Skolens nedlæggelse efter indstilling af bestyrelsen

    KAPITEL 8

ÅRSRAPPORT OG FORÆLDREKREDSENS OG DE ANSATTES INDBLIK I BUDGETTER, ÅRSRAPPORT OG REVISONSPROTOKOL

§11. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år i overensstemmelse med gældende regler udarbejdes en retvisende årsrapport, som i overensstemmelse med gældende regler underkastet betryggende revision af en revisor valgt af bestyrelsen.

Stk. 2. Medlemmer af forældrekredsen og ansatte ved skolen har efter anmodning ret til at få indblik i budgetter og regnskaber, som bestyrelsen har godkendt, samt i revisionsprotokollen. Der er dog ikke ret til indblik i oplysninger, som er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Bestyrelsen kan udstrække denne ret til også at omfatte andre personer.

7

CCS-vedtægter 2023
Stk. 3. Bestyrelsen vælger skolens revisor.

KAPITEL 9 TEGNINGSRET

§12. Skolen tegnes enten af bestyrelsens formand og skolens leder i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand.

Stk. 2. Tegningsretten kan ikke delegeres.

Stk. 3. Ved køb, salg og pantsætning eller andre dispositioner over skolens faste ejendomme kræves underskrift af 2/3 af bestyrelsens medlemmer.

KAPITEL 9
ÆNDRING AF SKOLENS VEDTÆGT

§13. Bestyrelsen og forældrekredsen træffer i fællesskab beslutning om vedtægtsændringer. Forældrekredsens beslutning skal træffes på et forældrekredsmøde.

Stk. 2. Vedtægtsændringer har kun gyldighed, hvis de:

1. Indeholder oplysning om, hvem der er formand og næstformand for bestyrelsen,
2. er underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer og
3. angiver bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser med let læselig skrift f.eks. maskinskrift og 4. er offentliggjort på skolens hjemmeside med angivelse af, hvornår offentliggørelsen har fundet

sted, og hvornår vedtægtsændringerne er vedtaget af bestyrelsen

KAPITEL 10 NEDLÆGGELSE AF SKOLEN

§14. Udenfor de tilfælde, hvor bestyrelsen efter loven skal drage omsorg for likvidation af skolen, træffer bestyrelsen i fællesskab med forældrekredsen beslutning om skolens nedlæggelse. Forældrekredsens beslutning skal træffes på to på hinanden følgende forældrekredsmøder med mindst 1 og højst 4 måneders mellemrum.

8

CCS-vedtægter 2023

Stk. 2. Ophører skolen med at drive skolevirksomhed efter formålet i henhold til lov om friskoler og private grundskoler, skal den nedlægges.

Stk. 3. Det påhviler bestyrelsen at orientere forældrekredsen om beslutning om nedlæggelse og om grundlaget herfor. Orienteringen skal ske umiddelbart efter beslutningen om nedlæggelsen er truffet.

Stk. 4. Det påhviler bestyrelsen at give Ministeriet for Børn og Undervisning (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) og de kommuner, hvor eleverne er hjemmehørende, meddelelse om skolens nedlæggelse.

Stk. 5. Det påhviler bestyrelsen at orientere Ministeriet for Børn og Undervisning (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen), hvis skolen standser sine betalinger, begæres konkurs, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.

Stk. 6. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse i anledning af skolens nedlæggelse foretages efter gældende regler, samt at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten.

Stk. 7. Eventuelle overskydende midler skal med børne- og undervisningsministerens godkendelse anvendes til skolevirksomhed, der støttes gennem lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Stk. 8. Det påhviler bestyrelsen at fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt efter gældende regler, herunder at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelsen vedtægten.

 

Godkendt på Generalforsamling 26. april 2023,

Mohamed El Halimi, formand

Jesper Fønss, næstformand

Fatema Mustafa, bestyrelsesmedlem

Fatima El Ouaz, bestyrelsesmedlem

Jibril Soner Koc, bestyrelsesmedlem