Skip to main content

Ordensregler


Formålet med Copenhagen City School er at skabe en skole hvor børnene:

  - er glade for at være og for at lære


  - er trygge ved hinanden og ved personalet


  - kan udfolde deres evner og talenter og tør give udtryk for deres meninger

  - 
tør påtage sig et ansvar og får styrket deres selvtillid og selvværd.


  I overensstemmelse med skolens mål forventes alle elever på Copenhagen City School at bidrage til, at skolen udgør et rummeligt  forpligtigende fællesskab præget af åben dialog og demokratisk medbestemmelse. Eleverne skal derfor til enhver tid udvise en ordentlig og hensynsfuld opførsel overfor hinanden, skolen og de ansatte.

Dette indebærer bl.a. forpligtelse til


  - at behandle sine medmennesker med respekt – både i timerne, på ture, i frikvartererne og uden for den normale skoletid 

  - at tage ansvar for sin egen adfærd og tage hensyn til sine medmennesker i undervisnings- såvel som sociale sammenhænge


  - aktivt at tage afstand fra enhver form for mobning


  - at behandle skolens inventar med respekt 


  - at behandle lånte bøger og andet materiale ordentligt og aflevere det rettidigt

 

  - at mobiltelefonen er slukket i undervisningstiden

Deltagelse i undervisningen

Alle elever forventes at møde forberedt til undervisningen og være klar til at deltage i undervisningen, når timen starter. Eleverne skal være opmærksomme og parate til konstruktivt at deltage i det daglige arbejde, samarbejde aktivt med andre elever og lærere og overholde indgåede aftaler, samt aflevere opgaver til aftalt tid.

  Procedurer ved overtrædelse af skolens ordensregler afhænger af overtrædelsens alvor, men er som sædvane: samtale med eleven/forældrene skriftlig påtale, hjemsendelse for en kortere periode eller, i yderste konsekvens, udmeldelse af skolen.


Uddannelsesvejledning

Ligesom alle andre skoler i Danmark har vi en uddannelsesvejleder tilknyttet skolen, som kan støtte og vejlede eleverne i deres valg af videreuddannelse. Selvom de fleste af vores elever vælger gymnasiet, er der også en del andre muligheder, deriblandt 10. klasse, som kan være et godt alternativ for nogle af vores elever.

Denne proces begynder allerede på mellemtrinnet, således at 9. klasses elever allerede har en idé om, hvad de vil, efter de bliver færdige på CCS. For at hjælpe vores elever til at vælge den bedste mulighed, holder vi uddannelsesaftener, så forældre får information om alle de muligheder, der er efter 9. klasse. Eleverne hører mere om de forskellige tilbud på orienteringsaftener, som bliver arrangeret af forskellige ungdomsuddannelsesfaciliteter, og man kan også aftale elevbesøg. Desuden har 8. klasses elever en uge, hvor de besøger forskellige uddannelsessteder. Vores uddannelsesvejleder afholder individuelle møder med 8. og 9. klasses elever, og overser også ansøgningsprocessen, samt hjælper eleverne med deres individuelle uddannelsesplan. Skolelederen arbejder tæt sammen med vejlederen og er ansvarlig for, at ansøgningerne bliver sendt afsted i tide. 9. klasses forældre bliver informeret om alt dette i løbet af skoleåret. 

Vi gør selvfølgelig vores bedste for at sikre os, at hver elev vælger den mulighed, der bedst passer til dem, som led i deres videre uddannelse.