Målsætning, vision og værdier.
Skolens formål er at drive privat grundskole efter de til enhver tid gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler m.v. Skolen er forpligtet på at give en undervisning, der som et minimum står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
Vision og værdier
På Copenhagen City School har vi elever fra en mangfoldig baggrund, forenet ved at have dansk som fælles sprog.
Vores vision er, at hvert barn vokser op med en forståelse af, at verden er en rig mosaik af kulturer, og at vores elever, ved at engagere sig i denne mangfoldighed, kan trække på det bedste verden omkring dem har at byde på.
Det centrale i vores etos er, at børn skal føle sig set og accepteret som dem de er.
NYSGERRIGHED DIVERSITET ENGAGEMENT